Babybehandling hos Elitefys

Hos Elite Fysioterapi og Osteopati tilbyder vi osteopatisk og fysioterapeutisk undersøgelse og behandling til babyer med fokus på at identificere årsagen til barnets udfordringer. Vi tilbyder også en grundig gennemgang af barnet, hvis I blot ønsker at få tjekket, at alt er, som det skal være. Især hvis fødslen har været lang, meget hurtig, kompliceret eller I af anden årsag har et ønske, om at få jeres baby tjekket igennem.

Vi undersøger barnets bevægelighed, spændingsmønstre og funktion – særligt i nakke, ryg, mund, kæbe og mave. Behandlingen tilpasses individuelt og kombineres med konkret rådgivning og enkle øvelser, som I kan arbejde videre med derhjemme.

Formålet er ikke blot at dæmpe symptomer, men at forbedre barnets funktion og skabe bedre forudsætninger for trivsel og udvikling og forhåbentlig have en effekt på årsagen til problemet.

Mød vores team

https://elitefys.dk/behandlere/sandra-jacobsenHos Elitefys behandler vi babyer på Vesterbro, i Nordvest og i Espergærde.

Vi arbejder bl.a. med børn, hvor der er uro, meget gråd, koliklignende symptomer, ammeudfordringer, søvnproblemer, spændinger eller forsinket motorisk udvikling. Undersøgelsen er grundig og målrettet, og behandlingen kombineres altid med konkret vejledning til jer som forældre.

 

På vores afdelinger på Vesterbro og i Nordvest varetages behandlingen af osteopat Tobias Gammeltoft Jensen og Fysioterapeut Sandra Jacobsen
I Espergærde møder I osteopat Balida Cummool og fysioterapeut og osteopatstuderende Louise Thingbak, som begge har solid erfaring med behandling af spædbørn.

Book en tid, hvis I ønsker en faglig vurdering og målrettet behandling af jeres barns udfordringer.

 

Vi samarbejder med de fleste sundhedsforsikringer. Kontakt gerne jeres forsikring for at høre om dækning, eller ring til os på 33 12 32 48.

 

Hvornår giver det mening at få en vurdering?

En undersøgelse kan være relevant, hvis:

  • Der var en kompliceret graviditet eller fødsel
  • Barnet har tydelig asymmetri
  • Der er vedvarende uro eller spænding
  • Amning er udfordret
  • Der er koliklignende symptomer med meget utrøstelig gråd
  • Barnet virker smertepræget i bestemte stillinger
  • Fordøjelses- eller øreproblemer

Det betyder ikke, at alle børn med ovenstående har brug for behandling.
Men hvis der samtidig er symptomer på mistrivsel, kan en faglig vurdering skabe afklaring og give konkrete redskaber. Det er også nok, hvis I som forældre blot er bekymrede.

Målet er ikke at finde fejl – men at vurdere funktion og sikre, at barnet har de bedst mulige forudsætninger for at bevæge sig frit og regulere sig hensigtsmæssigt samt at give jer som forældre redskaber til at kunne hjælpe jeres børn på bedst mulig måde. Vi tilstræber altid at give øvelser, rådgivning og erfaringer med udover undersøgelse og behandling

Hvad kan vi hjælpe med?

Gråd er spædbarnets primære kommunikation, men hvis gråden er hyppig, intens, langvarig, utrøstelig eller virker smertepræget, kan der være en fysisk årsag.

 

Typiske tegn på, at gråden ikke “kun” er almindelig spædbarnsuro, kan være:

  • Barnet spænder op i kroppen under gråd
  • Barnet trækker benene op under sig
  • Barnet vrider sig bagover
  • Gråden opstår på bestemte tidspunkter (fx aften eller efter måltider)
  • Barnet virker utilpas i bestemte stillinger
  • Søvnen er meget afbrudt
  • Barnet kan kun falde til ro i bestemte positioner

Vi undersøger barnets samlede funktion og vurderer, hvad der kan være årsagen til symptomerne.

 

Nedenfor kan I læse kort om nogle af de hyppigste problemstillinger, vi varetager. Fælles for alle problemstillinger er, at vi ikke kun ser på symptomet – men på den samlede funktion i kroppen. Er I i tvivl, om vi kan hjælpe, er I velkomne til at kontakte os for en faglig vurdering.

Kolikligende symptomer

Kolik defineres klassisk som gråd i mere end 3 timer dagligt, mere end 3 dage om ugen i mindst 3 uger (”3-timers reglen”). Tilstanden ses hyppigst fra 2–3 ugers alderen, topper omkring 6–8 uger og aftager ofte igen omkring 3–4 måneder. Dog er der ingen regler uden undtagelser, så jeres barn kan sagtens passe ind i denne kategori, selvom I ikke kan nikke genkendende til ovenstående.

Forældre beskriver typisk:

  • Pludseligt indsættende, intens og utrøstelig gråd
  • Gråd der især opstår sidst på dagen eller om aftenen
  • Barnet spænder i kroppen og bliver stiv
  • Knugede næver og optrukne ben
  • Rødme i ansigtet
  • Oppustet eller hård mave
  • Meget luftafgang
  • Svært ved at finde ro – også selvom barnet er mæt og tør

Kolikkens præcise årsag er ikke entydig. Forskning peger på, at tilstanden sandsynligvis er multifaktoriel og kan involvere:

  • Umodent nervesystem
  • Umoden tarmfunktion
  • Øget sensitivitet over for stimuli
  • Luftproblematik og tryk i maven
  • Spændinger i diafragma, mave og lænd

Hos nogle børn ses samtidig tydelige kropslige spændingsmønstre – fx stramhed i ryg, mave eller nakke – som kan påvirke barnets komfort og regulering.

 

Det er vigtigt at understrege, at kolik ikke bør være en isoleret diagnose, men nærmere et symptom på en årsag, der muligvis kan bedres – men forløbet kan være belastende, og her kan en faglig vurdering give både afklaring og konkrete redskaber.

 

Hvad kan vi hjælpe med?

Fordøjelsesproblemer

Fordøjelsessystemet er umodent hos spædbørn, men nogle børn reagerer kraftigere end andre. Typiske tegn kan være:

  • Meget luft og hyppige prutter
  • Oppustet, spændt mave
  • Uro under og efter måltider
  • Gråd ved afføring
  • Meget hård eller meget hyppig afføring
  • Barnet vil ikke ligge på ryggen
  • Søvnproblemer relateret til måltider

Udover at undersøge barnets krop og mave forholder vi os også meget til tilskud, medicin, modermælkserstatning og mors kost, hvor der tit er noget at hente ved ændringer.

Skævt eller fladt baghoved

Mange babyer udvikler en præference for at dreje hovedet til én side.

Forældre bemærker ofte:

  • Barnet kigger næsten altid samme vej
  • Svært ved at dreje hovedet til modsatte side
  • Fladhed på baghovedet
  • Øret står længere fremme på den ene side
  • Barnet bryder sig ikke om maveleje
  • Uro ved pusling

Årsagen kan være spændinger i nakke og øvre ryg, ofte opstået under graviditet eller fødsel.

 

Ammeproblemer

Amning kan være udfordrende, når barnets bevægelighed eller mundmotorik er begrænset.

Typiske tegn:

  • Kliklyde under amning
  • Barnet slipper brystet ofte
  • Dårligt vakuum
  • Luftslugning
  • Lange, ineffektive måltider
  • Utilfredshed efter amning
  • Smerter, sår eller rifter hos mor og hyppig brystbetændelse
  • Dårlig vægtøgning

 

Vi undersøger mundmotorik, kæbefunktion og nakkebevægelighed og arbejder med relevante spændinger. I får konkrete råd til håndtering mellem behandlingerne.

Stramt tunge- eller læbebånd

Begrænset bevægelighed i tunge eller overlæbe kan påvirke både amning

Tegn kan være:

  • Hjerteformet tunge
  • Svært ved at løfte tungen
  • Kliklyde og luftindtag
  • Barnet falder hurtigt af brystet
  • Kompenserer ved at spænde i nakke og kæbe
  • Vedvarende ammeproblemer trods god teknik

Vi vurderer altid funktion frem for kun udseende. Hvis der er mistanke om behov for klip, vejleder vi om videre henvisning og arbejder med spændinger før og efter et eventuelt indgreb.

 

Refluks og silent refluks

Refluks kan vise sig meget forskelligt.

Typiske tegn:

  • Hyppig gylp
  • Synkelyde og uro efter måltid
  • Hoste eller hæshed
  • Søvnproblemer
  • Uro i rygliggende
  • Barnet vil helst være oprejst
  • Pludselig gråd efter spisning
  • Spændt ryg og bagoverbøjning

 

Gentagne mellemøreproblemer (“ørebørn”)

Nogle børn har tilbagevendende væske i mellemøret eller gentagne infektioner.

Forældre oplever ofte:

  • Uro om natten
  • Hyppig opvågning
  • Barnet tager sig til ørerne
  • Balanceusikkerhed
  • Reagerer mindre på lyd
  • Mange forkølelser

Funktion omkring kæbe, kranie og øvre nakke kan have betydning for drænageforholdene.

Behandlingen erstatter ikke lægelig behandling, men kan indgå som et supplement.

 

Eksem og hudproblemer

Hudproblemer har mange årsager, men nogle forældre oplever samtidig:

  • Uro
  • Dårlig søvn
  • Meget spændt krop
  • Fordøjelsesproblemer

Vi behandler ikke selve huden, men ser på barnets samlede belastning og funktion. I får rådgivning og henvises videre ved behov.

Få en tid hos en af vores dygtige behandlere