Fysioterapeut
Om Sif Hansen
Jeg arbejder forebyggende og behandlende af alle former for skader og problematikker, med et særligt interesseområde indenfor sportsskader.
Mit arbejde med dig består af at undersøge, diagnosticere og herved tilrettelægge det mest hensigtsmæssige behandlingsforløb for dig og din problematik. Jeg vil føre dig igennem et velinformeret forløb, hvor du kan føle dig tryg og samtidigt blive klogere på din krop og alt hvad den kan.
Jeg arbejder ved siden af klinikken som behandler hos Dansk Atletik Forbund og Sparta Atletik, og har derfor et stort kendskab til atletikkens verden.
Jeg har et hjerte der banker for sport, og har på et højere niveau dyrket sportsgrene såsom tennis, field-hockey, svømning, ridning, atletik og squash. Jeg har dog de seneste år været enormt investeret i langdistance løb hvorfor man desuden også kan finde mig i Marathon Sport, hvor jeg vejleder løbeglade kunder i korrekt køb af løbesko og andet grej.
Min motivation er at hjælpe dig med at genvinde dit funktionsniveau og komme tilbage til det der giver din hverdag værdi, hvorfor jeg ved vores første møde sætter min professionalisme til rådighed ved at lytte til din problematik, foretage en klinisk undersøgelse og ud fra denne udarbejde den helt rette plan for dit videre forløb.
K
Klinik med speciale i fysioterapi, osteopati og træning.
Hos Elite Fysioterapi er vi et ungt og dynamisk team. Vi behandler dig ud fra et helhedsprincip, hvilket vil sige en erkendelse af, at problemer et sted i kroppen kan have sin årsag et andet sted i kroppen.
Vi kender alle til, hvordan en skævhed i ryggen forplanter sig og sætter spor hele vejen op og ned gennem bevægapparatet. På den måde kan en smerte eller spænding et sted i kroppen have sit udspring et helt andet sted. For at få den bedste effekt kan det derfor være en fordel at bringe flere forskellige behandlinger i spil.
Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om hvorvidt, vi behandler netop din problematik, så giv os endelig et kald på telefon på +4533123248
Fysioterapi, osteopati og træning.
Vores specialiserede behandlere står klar til at hjælpe dig med både akutte og kroniske problemer i vores klinikker på Vesterbro og i Farum.